Send linket til app

Guardians Mobile App


4.6 ( 2016 ratings )
Værktøjer Navigation
Forfatter: Guardians Aps
Gratis

Guardians Mobile App er en GRATIS app, der sætter brugerens sikkerhed i centrum.
Download appen i dag, og lav dine egne netværk med familie, venner, naboer og andre brugere.

Guardians Mobile App er en moderne, digital form for nabohjælp, som gør din telefon til en effektiv alarm, ved at skabe en platform hvor brugerne kan anmode hinanden om hjælp i forskellige situationer – hvad enten det er via et af dine egne netværk bestående af venner, familie og naboer, eller en håndsrækning efter hjælp fra en anden bruger i nærheden.

Guardians Mobile App har fire hovedfunktioner:

Radius-alert
Når du udsender et alarmsignal alarmeres dine netværk og de 10 nærmeste brugere automatisk, og der gives oplysning om din placering. Alarmen udsendes med et tryk på en enkelt knap og afbrydes med pin-kode.

Friend-alert
Opret netværk blandt venner, familie og/eller naboer. I tilfælde af alarm udsendes alarmen direkte til disse netværk. I kan også chatte med hinanden, og ex. give besked om afblæsning af alarm.

Follow-Me-Home-alert
Med GPS funktionen kan du anmode brugere om at følge dig på din rute. Der kan indsættes foretrukne ruter som fx ”Hjem mor”. Du kan til enhver tid udsende en alarm, imens funktionen er i brug, og afviger man fra sin rute, vil ”følgerne” få besked.

Delay-alert
Hold fingeren nede på alarmknappen til ”Delay-alert” i appen for at gøre klar til at sende en forsinket alarm. Slippes fingeren, og afbrydes funktionen ikke inden 5 sekunder med kode, vil appen udsende en radius-alert til netværk og nærmeste 10 brugere.

Guardians Mobile App er udviklet, så den er let at bruge og sætte op. Du kan selv vælge, hvem du vil modtage alarmer fra, og du kan vælge at tage aktiv del i netværket af Guardians, der alle hjælper hinanden. Det tager kun få minutter at lære appen at kende, og derefter vil du altid have en ekstra sikkerhed ”lige ved hånden”.  

Appen giver dig mulighed for let at invitere venner fra sociale medier, din kontaktbog eller via SMS.